Så er der endnu engang tikket spørgsmål ind på mailen, som jeg bruger min søndag på at besvare til jer alle. Husk, I altid er velkommen til at sende mig spørgsmål, skulle I havde nogle – eller bede mig uddybe noget af det, jeg allerede har besvaret her i disse Q&A.

 

Hvad kan en nummerlog?

En numerolog kan tolke de vibrationer, du har med dig i din fødselsdag. Det betyder, at en numerolog kan ‘læse’ dine medfødte (fødselsdag) og dine givne (navne) egenskaber. Derudover kan man faktisk forstå alle tals energier – husnumre, datoer, telefonnumre osv osv. Alt hvad der er tal, kan en numerolog tolke på. Og så kan bogstaver omregnes til tal, så disse kan tolkes på også. Nogle numerologer går meget i detaljen og tolker på alt, det gør jeg ikke altid. Jeg udgiver eksempelvis disse Q&A, når jeg har tid til at lave dem, i stedet for at vente på den numerologisk set bedste dato – og tidspunkt – til at udgive dem på. Jeg tror, at man skal vælge, hvordan man vil bruge numerologien, især som numerolog, så man ikke blive for panikken omkring tallene, der vibrerer omkring en.

 

Hvordan bliver man numerolog?

Det gør man igennem en uddannelse. Jeg tog uddannelsen hos numerologerne Estel og Johannes Ehvass. Det er en 8 måneder lang uddannelse, hvor du tager en weekend om måneden ud af kalenderen. I den weekend er der undervisning i 7 timer om dagen, og så er der naturligvis (det er jo en uddannelse) lektier til hvert modul. De forskellige moduler er inddelt på fx, tallene 0-9, tallene 10-99, tolkning, årstalsrækker, business osv. Lektierne kan variere, men som regel indebærer de at man afprøver sine nylærte viden på tolkning-kaniner. Mine veninder har eksempelvis været prøvekaniner på mine tolkningsevner siden første undervisningsmodul, og de har syntes, det har været utroligt sjovt!

 

Tror du selv på numerologi virker?

Det er et svært spørgsmål, fordi helt logisk og rationelt set har jeg stadig svært ved at forstå det. Men når jeg ‘lægger mit intellekt væk’ og mærker efter, så ved jeg, der er noget om snakken. Mit akademiske ego har dog stadig udfordringer ved at forstå det. Jeg vil dog sige, at jeg i mit navneskift har mærket en forskel i mig selv.. Så der er helt klart noget om snakken! Det er bare hamrende irriterende for et akademiske-stædig-ego, når energier ikke kan forklares med ‘hård’ videnskab. Men jo flere tolkninger jeg laver, og jo mere jeg arbejder med mennesker igennem numerologien, jo mere forstår jeg, det er et fantastisk værktøj til at forstå menneskers kompleksitet – og det kan selv mit akademiske-ego forholde sig til! 

 

Har du selv skriftet navn, og hvis ja, hvad har det gjort for dig?

Ja det har jeg. Laura Aurora er mit nye navn. I mit nye setup har jeg skruet op for kommunikations vibrationerne, da jeg ofte – som 9’er – har en udfordring ved at udskyde mine egne behov, hvilket kan være rigtig usundt i længden. Jeg har derfor gerne ville blive bedre til at kommunikere mine behov klart og tydeligt, og det kan jeg mærke, jeg er blevet meget bedre til end nogensinde før. Og så på helt lavpraktisk plan har jeg nu et navn, som jeg er helt pjattet med, og et navn der føles helt rigtigt for mig.

 

Hvad er det egentligt for noget det her med sammenhængen mellem navn, fødselsdag og de her tal med energier? Hvor kommer det fra?

Der er forskellige meninger om, hvor numerologien kommer fra, afhængig af hvilken numerologisk-skole man mener, er den rette for en. Nogle grene af numerologien siges at være opstået i Atlantis, andre hos det vediske folk. Det er ikke rigtig muligt at sige, hvor numerologien kommer fra, fordi det er en mundtligt overleveret tradition med meget få skriftligt kilder igennem historien. 

Sammenhængen mellem navn og fødselsdag er sammenhænge mellem sjælen og det menneskelige selv. Sjælen er symboliseret i ens fødselsdag, fordi det er de ting, du skal lære i dette liv. Navnet er det menneskelige selv, og det er det, vi selv kan styre. Vi får givet et navn ved fødselen, som bestem har noget i sig, vi skal lære. Når vi vokser op, kan vi så vælge, om det er noget, vi vil arbejde videre med, eller om vi føler, disse lektier er blevet lært, og derfor kan man gøre plads til noget nyt igennem et nyt navn. Hvis man vil. Det er aldrig et krav, at man skrifter navn, det er vigtigt for mig at understrege.

 

Hvor nøjagtig er læsningerne? Hvilke reaktioner får du fra kunder?

Det er uhyre nøjagtigt. Og min reaktioner fra min kunder er, at de føler sig enormt set, forstået og rørt. Det er ikke unormalt, at der fældes en tåre eller to i løbet af en tolkningssession. Og det var også sådan, jeg selv havde det, da jeg fik tolket mit navn for første gang. Og igen da jeg fik tolket mit psykiske selv (fødselsdagen pakket ud) under min uddannelse. Det er en fantastisk oplevelse at få en tolkning, og om man er spirituel eller ej, vil jeg anbefale alle at prøve at få deres navn tolket. 

 

Tak fordi du læser med.

 

Alt det bedste,

Laura Aurora