Som lovet i første Q&A indlæg, vil jeg forsøge at indhente spørgsmål fra de mennesker, jeg har omkring mig, så jeg kan give svar på, hvad numerologi egentlig er og kan. Jeg har denne gang fået mange spørgsmål, der går i øst og vest, og her har jeg samlet 10 nye. Husk, hvis du sidder og brænder inde med et spørgsmål, så skal du endelig stille det, så det kan blive besvaret i en kommende Q&A.
Jeg tvivler lidt på nummerlogien, hvordan kan jeg vide det virker?
Jeg vil anbefale, at du får lavet en personlig tolkning, så du kan opleve, hvordan numerologiens kan benyttes til at forstå dig som menneske. På den måde kan du selv afgøre, om du føler, det virker for dig. Jeg har oplevet, at numerologien har direkte virkning igennem mit personlige navne skift, samt de navneskift jeg har fulgt hos mine kunder og venner, der har skiftet navn.
Kan det være numerologi og ikke min personlighed, som bestemmer mit liv?
Jeg vil ikke argumentere for, at numerologien bestemmer og determinerer dit liv. Vibrationerne i din fødselsdag og dit navn påvirker dig og dit liv, men i sidste ende er det dig, der kan trække de positive eller negative aspekter af dine vibrationer ud. Selv de sværeste vibrationer kan trækkes positivt ud – eksempelvis Oprah eller Obama, de har begge vibrationer, der har været svære at trække det positive ud af – men man kan vist roligt sige, at de klarer det meget godt.
Virker det virkeligt?
Jep. Så vildt og mærkeligt det kan lyde, så er der faktisk noget om snakken. Jeg var ellers overbevist om, at det var noget pjat, hvilket også er grunden til, jeg uddannede mig – jeg forsøgte at finde et hul, der beviste, det ikke virker. Men det fandt jeg aldrig, jeg fandt bare en enorm respekt for denne gamle videnskab. Og jeg vil da gerne indrømme, min akademisk-opdragede tankegang har stadig svært ved at forstå, hvordan tal kan fortælle så meget om mennesker, dage, navne, virksomheder osv. Det overrasker mig hver gang, hvor præcise tolkninger er, hvor meget man kan fortælle fra en årstalsrække, hvor meget navne betyder for mennesker.
Betyder det noget, hvor mange navne man har?
Ja det gør det. Oftest vil et numerologisk setup (navne) have fire navne, i nogle tilfælde tre og i meget sjældne tilfælde 2 navne. Så kan man vælge ikke at bruge alle ens mellemnavne, hvis man synes, det er for meget at introducere sig med fire navne.
Skal skifte sit navn eller kan det være, man har et godt navn?
Man skal ikke noget, man ikke vil. Mange kunder kommer til mig for at få en forståelse af, hvilke vibrationer de har med sig. Spørger man en numerolog, vil han/hun oftest anbefale, at skifte til et rent setup, da det altid vil tjene en bedre, men når det er sagt, vil det aldrig være en ordre. At skifte sit setup (navn) er en stor ting, så det skal gøres med eftertanke. En ting er, at man selv skal lære at reagere på et nyt navn, mens ens mor, mormor og så videre skal også lære ens nye navn at kende, og de skal lære at acceptere det. Det er stort, og det kan virke uoverkommeligt skræmmende for nogle. Især hvis man skal give slip på et navn, det kan være for eller efternavn, man har en følelsesmæssig connection til. Hvis man ikke ønsker at skifte navn, men måske har nogle ubalancerede vibrationer med sig, vil jeg anbefalende efterfølgende numerologisk coaching, så man i samarbejde med numerologen kan lære at kortlægge sit handlingsmønster, og måske lære at ‘styre’ de ubalancerede tendenser og i stedet trække de positive ud.
Jeg synes mange får mærkelige navne, kan man, hvis det skal ændres, hedde et normalt danske klingende navn?
Ja, det kan man i hvert fald! De fleste traditionelle danske efternavne, såsom Johannsen, Larsen, Jensen har alle gode vibrationer, som oftest benyttes i nye navne setup. Der er mange, der får nyt navn hos en numerolog, der ønsker noget unikt – hvilken kan blive ‘mærkeligt’ for nogle. Andre gange har den enkelte et navn, der har stor betydning for dem, og derfor forsøger numerologen at finde en alternativ stavemåde, så kunden kan bevare sit navn. Det kan eksempelvis være Michelle, der er mere balanceret, når der indsættes et ekstra c, altså Micchelle. Det kan se ‘mærkeligt’ ud for nogle, men det er jo i sidste ende op til den enkelte, om hun vil bruge sit ekstra c i sit navn offentligt, eksempelvis på facebook. Søren kan eksempelvis blive mere balanceret, hvis det staves Soeran, og det ser jo unægteligt anderledes ud, end vi er vant til at se det navn.
Kan man selv vælge sit navn, eller er det tallet, der bestemmer?
Når jeg laver et nyt navn til en kunde, så ser jeg på, hvilken vibrationer min kunde har med sig i sin fødselsdag, hvis der er nogle tal her, der kan være meget ubalancerede, vil jeg vælge navnevibrationer, der kan understøtte fødselsdagen bedst muligt. Deruover vil jeg i samarbejde med min kunde finde et setup, der passer til det, min kunde ønsker at skrue op og ned for i sit liv. Når kunden og jeg er enige om det rette setup, så får han/hun tilsendt lister med navne, der passer til de vibrationer han/hun skal bruge. Så skal en kunde fx have vibration 23/5 til fornavn, vil kunden modtage en liste med navne, der har den vibration – så kan kunden selv vælge, hvilket navn der passer til ham/hende. Det vil aldrig være mig som numerolog, der absolut vælger et navn til en kunde, med mindre min kunde specifikt beder mig om at gøre det. Jeg tror meget på, at det enkelte menneske kan mærke, hvad ens rette navn er, for det har jeg altid selv kunne.
Hvis man ændrer navn, gælder det så hele livet, at lykken kommer bi?
Dit liv vil ikke ændre sig magisk fra en dag til en anden. Det er ikke nok, at du skifter navn, får et super setup, og så bare smider dig i sofaen og venter på, at hele livet bare kommer til at køre på skinner. Det er vigtigt, at du er villigt til at arbejde med at gå ind i dine nye vibrationer og slippe de gamle. Men uanset hvor “doven” din tilgang til dit nye navn vil være, vil du mærke forskel – især hvis du kommer ind i et rent setup. Personligt kunne jeg mærke det på min kommunikation, pludselig kunne jeg italesætte mine personlige grænser meget bedre, end jeg nogensinde har kunne før, hvilket har været en fantastisk oplevelse. Men til trods for du skifter til et super rent og harmonisk navn, betyder det ikke, at du aldrig kan blive syg, vil blive millionær, aldrig kan blive fyret, og faktisk bare aldrig nogensinde har en dårlig dag igen. Numerologien kan ikke fjerne alt negativitet fra dit liv, men kan give dig redskaberne til at tiltrække mindre fx drama, få bedre værktøjer til at håndtere de udfordringer, du kommer til at møde på din vej.
Koster det meget og er det noget, man skal gå til flere omgange?
Om det koster meget afhænger jo af din personlige økonomi. For en studerende vil det utvivlsomt være en stor udgift, men der giver jeg studierabat. Alle mine priser kan ses her. Det man som kunde skal huske er, at jeg jo ikke “bare” bruger de X antal minutter med dig. Jeg bruger måske 2-3 timers forberedelse på en almindelig tolkningssession, jeg skal betale skat, moms, virksomhedsudgiver m.v., så mine priser er faktisk ret lave ift. andre numerologers.
Jeg anbefaler, at man får en tolkningssession, og herefter kan man mærke, om man har behov for at få coaching, nyt setup eller om en tolkning egentlig ‘bare’ var det, man ønskede i sit møde med numerologien. Hvor meget den enkelte kunde har behov for numerologisk coaching, er meget individuelt. Det mærker du bedst selv.
Hvordan kan man ud fra mit navn, sige om mit navn er rigtig eller forkert?
Det kan man igennem den vibration navnene har og den dag, du er kommet til verden. Nogle navne er i sit selv ubalancerede og vil derfor ikke i et rent setup passe til nogen, og andre navne er meget balancerede og vil passe til mange mennesker.
Det var de 10 spørgsmål for denne gang! Stay tuned for nye spørgsmål.
Alt det bedste,
Laura Aurora